Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Landbrugets Natur - Kan vi genopbygge naturen med landbruget?
Event
Landbrugets Natur - Kan vi genopbygge naturen med landbruget?

Landbrugets Natur - Kan vi genopbygge naturen med landbruget?

LANDBRUGETS NATUR - Ny film om regenerativt landbrug.

Isabelle Denaro undersøger i sin film, om vi kan dyrke i pagt med naturen. Kan landbruget i virkeligheden være med til at genopbygge naturen?

Landbrugets Natur er en smuk, poetisk kollage om regenerative og naturvenlige landbrug i Danmark.

Alle kan have glæde af at se den. Bare læne sig tilbage og nyde billederne og musikken. Mærke, hvordan et landbrug, der drives i pagt med naturen, føles. Det er instruktørens håb at skabe en længsel, som i bedste fald vil være med til at inspirere os til at skubbe mod et nyt paradigme.

Samtidig lærer filmen os bla. om fotosyntese, mikrobiologi i jorden, jordfrugtbarhed, kulstofbinding, jordstruktur, og giver os dermed det naturvidenskabelige fundament for det nye landbrug.

Jordbrugerne er dygtige og vidende - og eksperter supplerer yderligere med viden.
Når man har set filmen, er man ikke i tvivl om, hvilken vej vores landbrug skal. Nu og i fremtiden.

Om instruktøren:
Isabelle Denaro er en dansk dokumentarist og filminstruktør med en særlig interesse i menneskets såvel som planetens natur samt relationerne i det mere end menneskelige fællesskab.

I Landbrugets Natur sættes fokus på, hvordan et landbrug baseret på et naturgrundlag ser ud, lyder og føles.

Program;
kl. 19.00: Introduktion til filmen ved instruktøren Isabelle Denaro.
Økobos tanker ift. landbrug og naturtiltag på Bjørnø ved Peder Villadsen.
kl.19.30: Filmen "Landbrugets Natur"
Efterfulgt af tid til spørgsmål og samtale med instruktøren.